Halstørhætten strikkes i patent med kædekantmasker. Først strikkes selve det lange halstørklæde, herefter samles masker op til at strikke hætte. Hætten strikkes i facon med vendinger og indtagninger i toppen og afsluttes med en ombukket ribkant. Du får opskrift på de fine håndledsvarmere der passer til med i købet.
Størrelse: Onesize
Strikkefasthed: 10 x 10 cm = 13 m x 18 p i patentstrik
Færdige mål: Ca. 20 cm x 180 cm
(Bemærk, at halstørklædet trækker sig i længden og bliver lidt smallere i forhold til den angivne strikkefasthed målt på strikkeprøve).
Pindestørrelse: Rundpind 7 mm, 60 cm lang
Garn: ”Merino 70” fra Lang Yarns
Garnmængde: 8 nøgler