Tattoo sweater

50,00 kr. Inklusiv moms

Beskrivelse

Vi har ingen tatoveringer. Ingen af os, og det er vel efterhånden ret usædvanligt, er det ikke? Sagen er: Vi tør ikke! Men nu har vi fundet en udvej. En sweater med tatoveringer i maskesting! Den er hurtigt strikket på pind 6, og det er godt, for så har du tid til at gøre dig umage med maskestingsbroderi. Opskriften indeholder et par bud på tatoveringer, du kan brodere, men slip fantasien løs, og strik dig den tatovering, du ikke tør få på kroppen! Du kan endda brodere din elskedes navn. Du kan bare pille op igen, hvis kærligheden ikke holder. Så bare giv den gas.

Størrelse: S (M) L (XL) 2XL (3XL)

Brystvidde: 90 (100) 110 (120) 130 (140) cm målt fra sweaterens ærmegab til ærmegab.

Længde: 52 (52) 57 (57) 57 (57) cm målt fra sweaterens skulder til bund.

Garn: 1 tråd i Lang Yarn Carpe Diem (50 g = 90 m). Derudover restegarn i dine yndlingsfarver til broderi. Vælg en garntykkelse, der matcher sweaterens garntykkelse, eller brodér med 2 tråde, så garnet kan dække sweaterens oprindelige masker.

Garnforbrug: 8 (9) 9 (10) 11 (12) ngl Lang Yarn Carpe Diem. Du vælger selv, hvor meget restegarn du vil bruge til broderi.

Pindstørrelse: Rundpind 6 mm (40, 60 og evt. 80 cm afhængig af størrelsen, du strikker). Til ærmerne kan du strikke med rundpind og magic loop-teknikken eller med strømpepinde 6 mm.

Strikkefasthed: 10 cm × 10 cm = 16 m × 24 p i glatstrik.

Teknikker: Italiensk opslag og aflukning, udtagninger på retsiden, udtagninger på vrangsiden, indtagninger, German Short Rows, forkortes GSR, maskesting og stikkesting.

Vores Tattoo-sweater er strikket oppefra og ned med raglanudtagninger til ærmer. Den har forhøjet nakke, hvilket giver den gode pasform. Den er tætsiddende og kort i længden. Så gå en størrelse op, hvis du vil have den mere løstsiddende. Når du er færdig med at strikke, afsluttes der med dekoration med maskestingsbroderi.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Tattoo sweater”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *