Saunahuen isolerer ved at beskytte dit hoved mod overophedning i saunaen og holde det varmt, når du er i vandet. I opskriften er der strikket striber, men her er der basis for at lege med mønstre og farver.
Bemærk, at huen er kæmpestor og løst strikket, men det ændrer sig i filteprocessen.
Lav altid en strikkeprøve, som du testfilter i din vaskemaskine. Ofte skal prøven vaskes to gange for at opnå det ønskede resultat.
Størrelse: Onesize
Strikkefasthed: 10 x 10 cm = 13 m x 18 p i glatstrik (inden filtning) Pindestørrelse: Rundpind 6 mm, 40 cm lang, strømpepinde 6 mm eller magic loop
Garn: ”Álafoss Lopi” fra Istex (el.lign. kvalitet i ren uld, må ikke være superwash-behandlet)
Garnmængde: 1 nøgle farve A, 1 nøgle farve B